Opfinderen, der blev Nordens største firmagaveleverandør

Og Nikolai troede da også, han skulle være ingeniør: ”Jeg startede med en HTX, så jeg kunne være klar til ingeniørstudiet, men jeg trak et lavt nummer og skulle aftjene min værnepligt. Samtidig havde jeg fået en sød kæreste, så jeg valgte at tage en etårig HH og udskyde værnepligten, så jeg kunne være sammen med hende. På studiet kom der lidt digitalt ind over det analoge, og pludselig fangede det også min interesse. Jeg havde forskellige job ved siden af, og den der interesse for entreprenørskab voksede meget i de år, så jeg søgte ind på Innovation og Entrepreneurship i Odense – en uddannelse, der svarer til Kaospiloterne, og samtidig købte jeg en gammel fiskekutter og byggede en husbåd ud af den. Lige efter studiet fik jeg så et job som PA i et reklameartikelfirma i København.”

Også i 2001 var det noget nær umuligt at finde en bolig i København, så mens Nikolai overnattede på en sofa hos noget familie, var han kreativ og brugte sit handelsgen. Et par uger senere byttede han sig til en fast bådplads i Sydhavnen og en gammel skurvogn i nærheden. Prisen: To kasser øl. Nu var der både styr på boligsituationen, og skurvognen kunne tjene som det første kontor. For Nikolai var blevet inspireret i sit job og havde startet sit eget lille firma, hvor han solgte firmagavekurve; ”jeg tog selv ud til kunderne, for jeg kunne jo ikke invitere dem til møde i skurvognen. Men omkostningerne, dem kunne jeg jo i hvert fald holde nede.”

Vi skal videre, men hvordan?

Efter selv at have siddet i førersædet for GaveFabrikken fra den spæde start besluttede Nikolai sig i 2016 for at ansætte en direktør: ”Det var ikke mig længere. Jeg har bygget en organisation op fra bunden og har ansat flere og flere mellemledere, så jeg kunne bruge min tid i den strategiske rolle, som jeg brænder for. Vi var landet et rigtigt godt sted, men jeg kunne også mærke, at det nu var tid til en professionalisering af virksomheden, hvis vi skulle videre og ekspandere til nye markeder. Det kan godt blive lidt en boble, når man har været i gang så længe - man har brug for at få nogle andre ind for at udnytte sit potentiale fuldt ud.” 

Som led i de mange strategiske overvejelser startede dialogen med Clearwater. Nikolai vidste allerede, at han ville beholde et betydeligt ejerskab, og at GaveFabrikken skulle holdes intakt med en uændret hverdag for medarbejderne, så nu skulle der lægges en plan: ”Sammen fik vi sporet os ind på, at en kapitalfond ville være den bedste løsning. Jeg havde et stort ønske om at få en professionel bestyrelse ind, hvor vi kunne få sparring på det strategiske, samtidig med at ledelsen, ånden og virksomheden forblev den samme. Altså en partner, der kunne understøtte alt det, jeg har skabt, men også bidrage med noget nyt, f.eks. på BtB, supply chains og ekspansion. Valget faldt på Capidea. De har andre virksomheder i deres portefølje, som ligner GaveFabrikken, de kan bibringe en masse værdi, og så deler de fremfor alt de værdier, som GaveFabrikken er bygget på. Det var det allervigtigste for mig.”

Mens Nikolai tænker tilbage på de gode gamle dage i skurvognen i Sydhavnen rammer en stolthed ham, når han gennemgår de kardinalpunkter, der har drevet ham og GaveFabrikken så langt; ”Jeg har jo aldrig været bevidst om, hvad jeg ikke kunne, og det har været en stor fordel, for jeg er bare sprunget ud i det. Jeg har turdet svømme mod strømmen i markedet og har været med til at ændre det markant med nye koncepter. Det har gjort, at jeg og GaveFabrikken er, hvor vi er i dag.”