Vores kunders succes er en del af vores historie

En sund investering i plantebaseret mad

food beverage 24

Da ejerne af den førende spanske producent af plantebaserede fødevarer, Vitae Naturals, besluttede at tiden var inde til at finde en ny international partner, vidste de, hvem de skulle ringe til. De havde hørt om Clearwater og vores ekspertise inden for fødevarer og ernæring og ønskede rådgivning, da de stod over for et salg af virksomheden.

Vi var glade for at kunne genoptage vores eksisterende relation med ejerne og bidrage med vores kompetencer og rådgivning i den afgørende fase af virksomhedens udvikling.  

10 måneder senere blev Vitae Naturals en del af Kensing-familien – en førende amerikansk producent af plantebaserede specialprodukter.  Med købet af Vitae Naturals fik Kensing mulighed for at udvide sit sortiment og træde ind på det europæiske marked.

 

Untitled 27
generic plant SL1

Vores evne til at opbygge og styrke relationer – kombineret med et globalt udsyn – det er det, der er med til at gøre os unikke i arbejdet med M&A.

Synergier på tværs af sektorer

Ud over at Kensing afgav et bud, der matchede værdiansættelsen, var det deres planer for Vitae Naturals, som var afgørende for, at købet lykkedes. Selvom Vitae allerede var til stede på det amerikanske marked via en distributør, var salget begrænset. Kensing anbefalede en direkte salgsstrategi uden om distributøren, som kunne øge salget i USA og samtidig sikre et strategisk fodfæste i Europa.

Køberen var især interesseret i at integrere naturlige, plantebaserede produkter i sin eksisterende portefølje og bygge videre på den hurtigt voksende sundheds- og helsekosttrend. Med solid opbakning fra One Rock Capital styrkede integrationen af de to virksomheder Kensings position inden for naturlige produkter og banede samtidig vejen for vækst for begge parter.

Ærlighed, tillid og relationer

Transaktionen understregede, hvor afgørende ærlighed og tillid er, når man guider en kunde gennem en M&A-proces. En central del af vores arbejde var at forstå perspektiverne hos de tre ledende aktionærer i Vitae Naturals, ligesom den ærlige rådgivning, vi leverede, var essentiel. Åbenheden var vigtig både i vurderingen af, hvornår tiden var moden til at sælge og i fastsættelsen af virksomhedens værdi.

Clearwaters fokus på ærlighed og tillid er afgørende for vores evne til at opbygge og pleje stærke relationer – det er den her transaktion et godt bevis på. Vores i forvejen tætte forhold til ejerkredsen styrkede samarbejdet med kunden, mens vores globale netværk gjorde det muligt at arbejde på tværs af grænser og finde den rette køber. Resultatet blev en sjælden og værdifuld integration.

I året op til det succesfulde salg arbejdede Clearwater tæt sammen med Vitae Naturals. Et dedikeret team af eksperter rådgav virksomheden gennem hele processen og hjalp med at finde den rette køber. Da det stod klart, at Kensing, en del af One Rock Capitals portefølje, var den ideelle kandidat, begyndte en kompleks, men målrettet opkøbsproces, hvor hvert skridt blev planlagt med omhu for at sikre det bedst mulige resultat.

Vurdering og global søgning

Gennem en datadrevet værdiansættelse demonstrerede vi vores dybe brancheforståelse inden for fødevarer og ernæring. Vitae Naturals skilte sig ud som global frontløber inden for produktionen af plantebaserede sterolestre og naturlige, non-GMO vitamin E derivater – en kombination, der gav virksomheden en unik position på markedet og gjorde den særligt attraktiv for købere, der ønskede at styrke deres portefølje med produkter baseret på naturlige ingredienser.

Efter en grundig vurdering af virksomhedens værdi gik Clearwater i gang med at opsøge både kapitalfonde og industrielle købere. For mange M&A-teams er internationale handler sjældne, men Clearwaters erfaring og omfattende netværk gjorde det muligt at gå ud over grænserne og føre en global proces.

Efter en intens budrunde med fem førende aktører i branchen stod Kensing tilbage som vinder. Resultatet understregede transaktionens særlige karakter – for det er ikke hver dag, at en stor amerikansk producent køber en lille, lokaliseret nichevirksomhed i Europa. 

Clearwater – en rådgivning til forskel

 

1 Dyb brancheindsigt og stærke relationer i fødevareindustrien

2 Tillid baseret på ærlighed og gennemsigtighed

3 Faglig og teknisk ekspertise som fundament for en stærk værdiansættelse

4 Global rækkevidde i arbejdet med at finde potentielle købere

Rådgivere

Cases

Se alle

image 62
Bogner sportswear

Et nyt kapitel for et tysk ikon: Sådan hjalp vi Katjes med at føre Bogner ind i en ny vækstfase

Rådgiver for Katjes International ved investeringen i en majoritetsandel i Bogner Group og den tilknyttede finansiering

Raphael Green v3

En ny forretningsmodel på tapetet

M&A-rådgiver for grundlæggerne og ledelsen i Gimmersta Wallpaper ved salget af en minoritetsandel til Priveq

Untitled design 7

Med snuden i rette spor – strategisk frasalg af Your Pet Nutrition

M&A-rådgiver for aktionærerne i Malaberg Ltd ved salget af Your Pet Nutrition til The Nutriment Company