Det har været en fornøjelse at være involveret i salget af Bluetab Solutions (Bluetab). Forberedelserne var grundige og strukturerede og virksomheden åben for rådgivning, så vi kunne levere et stærkt resultat for aktionærerne.
Bluetab er en førende IT-servicevirksomhed, grundlagt i 2005 i Madrid af Tom Uhart og Jose Luis López. Virksomheden hjælper kunder med at få mere værdi ud af deres data ved at transformere traditionelle lokale data- og analysemiljøer til hybride multi-cloud-platforme, blandt andet med Red Hat OpenShift.
I 2021 stod de to stiftere ved en skillevej – med hver deres strategiske vision for virksomhedens fremtid. Det blev til startskuddet på en salgsproces – og en ny rejse for Bluetab.
"Som rådgivere er vi vant til at forstå hver enkelt aktionærs behov og skabe en relevant investeringsfortælling. "
Forud for anden budrunde anbefalede vi Bluetab at igangsætte en sælger-initieret due diligence for at forberede salget bedst muligt. Det gjorde, at virksomheden kunne fremstå stærkt og attraktivt fra et kommercielt perspektiv – og samtidig fastholde konkurrencen helt frem til de afsluttende faser.
Da Bluetab modtog flere tilbud fra forskellige typer købere, kunne ledelsesteamet træffe en grundig og velovervejet beslutning. En investering fra en kapitalfond ville have betydet, at ledelsen kunne blive ved roret og drive projektet videre i velkendt form.
De tre strategiske købere repræsenterede derimod forskellige fremtidsperspektiver. En mindre, regional aktør ville have givet ejerne større indflydelse i en lokalt forankret virksomhed, mens en global spiller ville have åbnet døren til en mere prestigefyldt rolle i en stor, international organisation.
Tid til beslutning
I sidste ende blev IBM Global Business Services (IBM) vurderet som det bedste match. Her var der mulighed for at blive en del af en verdensledende virksomhed – med et samarbejde der kunne strække sig over flere år, mens Bluetab blev integreret.
IBM så ikke kun potentiale i Bluetabs tekniske kompetencer men også i virksomhedens stærke ledelse og engagerede medarbejdere. Tilbuddet havde desuden en ideel struktur både for aktionærerne og næste generations ledelsesteam.
Bluetab 2.0
Transaktionen blev en succes for ejerne, både hvad angår værdi og struktur – og blev desuden anerkendt som “Årets handel” i kategorien mid-market M&A hos Clearwater Spanien.
Bluetabs medarbejdere blev integreret i IBM’s økosystem, og det skabte nye muligheder for at udnytte og videreudvikle virksomhedens styrker og kultur i en global kontekst.
Godt forberedt på salg
Fra starten vidste Bluetab-teamet, at de havde brug for en rådgiver til at facilitere salgprocessen. Ledelsen vurderede flere muligheder for at sikre, at de valgte en partner, der kunne opfylde deres behov. Processen var konkurrencepræget, og Clearwater stod over for seks kandidater, både fra Spanien og resten af Europa.
Vi blev valgt, fordi aktionærerne kunne mærke, at vi var ærlige og direkte. Vi talte åbent om både risici og muligheder uden at overdrive potentialet. Samtidig kunne de se, at vi havde solid erfaring med teknologivirksomheder, så vores kompetencer talte for sig selv.
Kort sagt: Der var et stærkt kulturelt match og en naturlig tillid mellem os.
Hvilken vej skulle vi gå?
I starten vidste vi ikke, hvilken type exit, der ville være mest fordelagtigt. Det betød, at vi igangsatte en “dual track”-proces, hvor vi både kontaktede strategiske købere og kapitalfonde.
Vi havde flere stærke kort på hånden. Ledelsen var velforberedt, virksomheden veldrevet, og et engageret team stod klar til næste skridt. Sammen med Bluetab opbyggede vi en overbevisende investeringsfortælling, hvor vi fremhævede de mest relevante KPI’er (nøgletal) for teknologisektoren. Vores indgående kendskab til branchen gjorde, at vi vidste præcis, hvad potentielle købere kigger efter.
Typiske KPI’er inkluderer fx gennemsnitlig dagsrate, omsætning pr. medarbejder, andelen af tilbagevendende indtægter og medarbejderafgang – nøgletal, der gør det nemt for investorer at vurdere virksomheden op mod andre lignende investeringsmuligheder.
Set fra et markedsperspektiv var det også det helt rette tidspunkt at sælge en IT-virksomhed – især med speciale i big data, som havde opnået momentum.
Tilsammen førte de her faktorer til stor interesse – og mere end ti bud.
Clearwater – en rådgivning til forskel
1 Ærlig og direkte rådgivning, der skabte tillid tidligt i processen
2 En twin track-auktion, der tiltrak et bredt felt af købere
3 Tæt samarbejde med sælgerne med fokus på at fremhæve de vigtigste KPI’er i sektoren
4 Grundig forberedelse af due diligence og en stærk finansiel case til markedet
Rådgivere
Lucía Martínez de la Escalera
Associate Director +34 638 933 667 lucia.escalera@clearwatercf.com Kontakt