Inside Travel Group (ITG) har opbygget et stærkt brand inden for unikke rejser til Japan og resten af Asien. Virksomheden åbner dørene til autentiske oplevelser, hvor de rejsende kommer tæt på kulturen, møder lokalbefolkningen og skaber minder for livet – altid med lokal ekspertise og høj kundetilfredshed som en naturlig del af rejsen.

woman tourist mount fuji L2M

Som certificeret B Corp arbejder de målrettet med ansvarlig forretning – fra løfter om bæredygtige rejser til overskudsdeling, der giver tilbage til de lokalsamfund, hvor de opererer. Fokus er på at skabe vækst med omtanke – både for medarbejdere, kunder og verden omkring dem.

ITG blev grundlagt af Simon King og Alastair Donnelly og har skabt sig stor succes ved at arrangere rejseoplevelser, der skiller sig ud. Virksomhedens tætte samarbejde med leverandører og lokale teams sikrer nogle af branchens højeste kundescores målt via NPS (Net Promoter Score) – og understøttes af flotte Trustpilot-anmeldelser.

Med omkring halvdelen af kunderne fra Storbritannien, en tredjedel fra USA og resten fra Australien har ITG opnået en imponerende international rækkevidde i forhold til sin størrelse.

Som certificeret B Corp arbejder de målrettet med ansvarlig forretning – fra løfter om bæredygtige rejser til overskudsdeling, der giver tilbage til de lokalsamfund, hvor de opererer. Fokus er på at skabe vækst med omtanke – både for medarbejdere, kunder og verden omkring dem.

luggage backpack L2S

"ITG’s succes bygger på rejser, der skiller sig ud og giver kunderne mulighed for at opleve kulturen på nært hold."

Et vendepunkt for rejser, der gør en forskel

Under pandemien stod ITG over for en af de mest udfordrende perioder i rejsebranchens historie. Da Japan lukkede grænsen for turister i næsten tre år, tog virksomheden en modig beslutning om at holde fast i sine cirka 100 nøglemedarbejdere – på trods af minimal omsætning. Den langsigtede strategi viste sig at være rigtig. Da rejseaktiviteten vendte tilbage, genvandt ITG hurtigt momentum, og styrken i deres forretningsmodel blev tydelig for alle.

Hovedaktionæren, Blandford Capital, der havde støttet ITG gennem pandemien med en kapitalinvestering, ønskede nu et fuldt exit. Samtidig søgte grundlæggerne en ny partner, der kunne støtte ambitionen om at videreudvikle de to brands InsideJapan og InsideAsia og åbne nye destinationer i regionen.

Et kulturelt match var afgørende. Den rette partner skulle dele ITG’s værdier, have ekspertise inden for brandudvikling og digitalisering og samtidig have de nødvendige ressourcer og kapacitet for at understøtte virksomhedens næste internationale vækstfase.

2 Shibuya Japan L2M

Sammen om en fælles vision

Vi havde både ansvaret for at finde den rette langsigtede vækstpartner og sikre et fuldt exit for Blandford Capital. Fra starten skulle vi afstemme interessenters forskellige mål og skabe værdi for Blandford Capital – og samtidig bevare grundlæggernes vision og virksomhedens kulturelle DNA.

Med vores indgående kendskab til rejsesektoren positionerede vi ITG stærkt og beviste gennem nøgletal og kommerciel dokumentation, at væksten efter COVID var holdbar. Vores forståelse af markedet og køberlandskabet gjorde, at vi effektivt kunne identificere de mest relevante kandidater – dem med de rette kompetencer, ambitioner og den kulturelle tilgang til at føre ITG til næste niveau.

woman backpacker mountain L2S

"Den rette partner skulle dele værdier, være dygtig til brandudvikling og digitalisering og have de nødvendige ressourcer, der kunne accelerere næste fase af virksomhedens internationale vækst."

Et stærkt partnerskab med blik for fremtiden

Efter en nøje styret proces stod det klart, at Piper og Cool Japan Fund (CJF) var de rette partnere til at bidrage med de nødvendige kompetencer. Vi introducerede parterne for hinanden og foreslog partnerskab. Sammen udgjorde de en stærk kombination af ressourcer og ekspertise, skræddersyet til at indfri ITG’s ambitiøse planer.

Piper var B Corp-certificereret og kendt for at skalere founder-drevne forbrugerbrands med en værdibaseret tilgang. Med stærke kompetencer inden for brandudvikling, international ekspansion og digital marketing – og relevant brancheerfaring gennem investeringer i bl.a. The Thinking Traveller, Rabbie’s og Martin Randall – bragte Piper både indsigt, netværk og strategisk rådgivning til bordet. Deres kompetencer kunne hjælpe ITG med at indtage nye markeder og tiltrække flere rejsende – uden at gå på kompromis med virksomhedens værdier.

CJF var en statslig investeringsfond støttet af den japanske regering og havde til formål at fremme Japans kultur og økonomi globalt. Investeringen i ITG lå i direkte forlængelse af fondens mission om at styrke turisme og kultureksport. Med stærke relationer og solid forankring i Japan åbnede CJF nye muligheder for, at ITG kunne videreudvikle sit forretningsområde og styrke sin position i regionen.

Mount Fuji Japan L2M

Fuld fart frem i et konkurrencepræget marked

Denne transaktion afspejler tendenserne i rejsebranchen, når det gælder investeringer. Mange kapitalfonde sidder stadig på de rejse-aktiver, de købte før COVID, og konkurrencen om nye handler er begrænset. Derfor er det endnu vigtigere at skille sig ud. Med sin stærke position, høje produktkvalitet og internationale rækkevidde var ITG et oplagt valg.

Vi er blandt de førende i rejsesektoren og trækker på stor erfaring inden for alt fra turoperatører og online rejsebureauer til ferieboliger og forretningsrejser. Denne handel markerede vores ottende transaktion på blot 18 måneder i rejsebranchen, og siden artiklen blev skrevet, har vi rådgivet bla. Vitruvian ved deres opkøb af Great Rail Journeys.

Det understreger både bredden af vores ekspertise og evne til at skabe værdi for rejsevirksomheder – i forandring, vækst og transformation.

En aftale med værdi for alle parter

Tæt dialog, en målrettet tilgang og klare milepæle sikrede, at alle parter var engagerede og informerede gennem hele processen. Det var afgørende at støtte ledelsesteamet og bevare momentum – især fordi det både følelsesmæssigt og praktisk var en stor beslutning at give sit livsværk videre.

Strategien sikrede, at alle parter kom styrket ud af processen. Blandford Capital opnåede et solidt afkast og anerkendelse for deres støtte til ITG under pandemien. Grundlæggerne fik en strategisk og tillidsfuld partner i Piper og CJF, som matcher ITG’s værdier og tilfører den kommercielle styrke, der skal drive næste vækstfase.

Med et stort vækstpotentiale i Japan og et kæmpe uudnyttet marked i resten af Asien er ITG nu klar til at udbygge sin førerposition og udvide globalt. Partnerskabet vil åbne nye rejsemål, styrke brandets rækkevidde og sikre, at virksomhedens værdibaserede tilgang til rejseoplevelser fortsat er i fokus.

“Gennem hele processen var Clearwater-teamet positive, grundige og fast besluttede på at skabe et godt resultat for alle parter. De håndterede de mange interessenter med stor kompetence og omtanke og sørgede for, at alle holdt fokus på det fælles mål. Teamet stod altid klar med rådgivning, lyttede til vores idéer og gav os den støtte, vi havde brug for til at præsentere vores virksomhed bedst muligt.

Som grundlægger er det altid en udfordring at lukke nye investorer ind. Jeg værdsatte derfor at have nogen, der lyttede, når bekymringerne meldte sig. Som ledelsesteam kunne vi ikke være mere tilfredse med de investorer, Clearwater hjalp os med at finde, og vi glæder os til at fokusere på det, vi brænder for – nemlig rejser for livet til Japan og resten af Asien.
En stor tak og godt gået af hele holdet hos Inside Travel Group.”

- Alastair Donnelly, Director, Inside Travel Group

Fuld fart frem i et konkurrencepræget marked

Denne transaktion afspejler tendenserne i rejsebranchen, når det gælder investeringer. Mange kapitalfonde sidder stadig på de rejse-aktiver, de købte før COVID, og konkurrencen om nye handler er begrænset. Derfor er det endnu vigtigere at skille sig ud. Med sin stærke position, høje produktkvalitet og internationale rækkevidde var ITG et oplagt valg.

Vi er blandt de førende i rejsesektoren og trækker på stor erfaring inden for alt fra turoperatører og online rejsebureauer til ferieboliger og forretningsrejser. Denne handel markerede vores ottende transaktion på blot 18 måneder i rejsebranchen, og siden artiklen blev skrevet, har vi rådgivet bla. Vitruvian ved deres opkøb af Great Rail Journeys.

Det understreger både bredden af vores ekspertise og evne til at skabe værdi for rejsevirksomheder – i forandring, vækst og transformation.

man trvael airport L2S

Clearwater rådgivere

Cases

sea stones people
Bogner sportswear

Et nyt kapitel for et tysk ikon: Sådan hjalp vi Katjes med at føre Bogner ind i en ny vækstfase

Rådgiver for Katjes International ved investeringen i en majoritetsandel i Bogner Group og den tilknyttede finansiering

Raphael Green v3

En ny forretningsmodel på tapetet

M&A-rådgiver for grundlæggerne og ledelsen i Gimmersta Wallpaper ved salget af en minoritetsandel til Priveq

Untitled design 7

Med snuden i rette spor – strategisk frasalg af Your Pet Nutrition

M&A-rådgiver for aktionærerne i Malaberg Ltd ved salget af Your Pet Nutrition til The Nutriment Company