Vores kunders succes er en del af vores historie

Fra 7 til 750 mio. euro på 10 år

image 106

På bare ti år har H&MV Engineering (H&MV), specialist i højspændingsløsninger, oplevet markant vækst. Virksomheden er vokset fra 50 til over 1.000 medarbejdere og er gået fra at være en national underleverandør til en international aktør med kontrakter hos nogle af verdens største cloud- og datacentervirksomheder.

Da ledelsesteamet første gang kontaktede os om et muligt salg, omsatte virksomheden for 7 millioner euro. Men vi kunne hurtigt se,
at mulighederne ville blive langt større med en investering fra en kapitalfond. H&MV havde allerede opbygget en stærk position i sektoren med flere betydelige kontrakter i bogen.

De sidste ti år har vist, at det var den rigtige strategi. H&MV har oplevet kraftig vækst og har stadig et enormt potentiale.

Et tæt og produktivt samarbejde

Vi har haft fornøjelsen af at være med helt fra begyndelsen, og undervejs har vi opbygget et tæt og tillidsfuldt samarbejde med ledelsesteamet – en relation, der kun er blevet stærkere år for år.

Vi har rådgivet virksomheden ved fire afgørende transaktioner – senest med en større investering i 2022 fra Exponent, en britisk kapitalfond.

Lige fra begyndelsen har vores særlige relation til H&MV været præget af tæt hands-on samarbejde, menneskelig forståelse og en kombination af faglighed og loyalitet. Den historie, vi har skabt sammen, viser tydeligt, hvad et stærkt partnerskab kan føre til. 

image 78
shutterstock 2267540175

"Vi så muligheden for vækst – og sammen med et engageret ledelsesteam skabte vi resultater i særklasse."

image 105

H&MV får endnu mere energi

I februar 2024 rådgav vi Skanstec Group – en førende europæisk ingeniørvirksomhed med fokus på infrastruktur – i forbindelse med salget til H&MV. Handlen var bilateral og et godt eksempel på dybden og styrken i vores netværk, da vi i forvejen havde tætte relationer til begge ledelsesteams.

Skanstec passede perfekt – ikke kun i forhold til de tekniske kompetencer og ambitioner men også kulturelt. Med købet kunne H&MV styrke sin ekspertise inden for kritisk el- og telekommunikationsinfrastruktur og samtidig udvide sin tilstedeværelse i EMEA.

Ny investering sætter fart på væksten

I september 2024 indgik H&MV en strategisk aftale om en minoritetsinvestering fra LGT Capital Partners og Hamilton Lane, som værdiansatte virksomheden til 750 millioner euro. Ledelsen og de eksisterende aktionærer, herunder Exponent, bevarede majoriteten.

Med den investering i ryggen kan H&MV accelerere væksten, udvide til nye markeder som fx Nordamerika og fastholde sin position som markedsleder inden for højspændingsløsninger – med fokus på hurtigt voksende sektorer som datacentre, vedvarende energi og forsyning.

Mod nye højder de næste ti år

Vi er stolte af vores evne til at finde det helt rette match mellem virksomhed og kapitalpartner. Vores samarbejde med H&MV er et stærkt eksempel på den målrettede tilgang, vi altid stræber efter – og som skaber resultater, der for alvor rykker noget.

Kernen i vores arbejde er stærke relationer og et ægte engagement i de mennesker, vi samarbejder med. Vi har stadig et tæt og tillidsfuldt samarbejde med det dygtige team hos H&MV – og vi fortsætter med at rådgive dem om nye vækstmuligheder og fremtidige opkøb.

Fremdrift i fællesskab

Da vi begyndte samarbejdet med H&MV i 2014, arbejdede vi tæt sammen med ledelsen om at styrke virksomhedens finansfunktion og synliggøre fordelene ved at hente kapital fra en kapitalfond frem for at sælge virksomheden helt.

Året efter rådgav vi i forbindelse med management buy-out’et (MBO), hvor MML Growth Capital Partners Ireland trådte ind som investor. Grundlæggeren trådte ud og solgte sin 50 % ejerandel, mens den tilbageværende ledelse beholdt de resterende 50 % og fik den nødvendige opbakning til at vokse både nationalt og internationalt. 

De følgende år sikrede H&MV sig en række store kontrakter og tredoblede antallet af medarbejdere i løbet af de næste tre år, inden MML trak sig helt ud af virksomheden i 2018. Efter yderligere strategisk rådgivning fra vores team blev der senere samme år gennemført et MBO af Novus Technical Services – en international olie- og gasservicevirksomhed. Med den investering fik H&MV mulighed for at fortsætte sine ambitiøse internationale vækstplaner.


Vækst i overhalingsbanen

Efter opkøbet fra Novus Technical Services oplevede H&MV en markant vækst. På bare fire år åbnede virksomheden nye kontorer i Irland, Storbritannien og flere andre europæiske lande – og et stort designcenter i Indien. Ekspansionen blev forstærket af flere store kontrakter med internationale kunder, som resulterede i en omsætning på 115 millioner euro og en fordobling af medarbejderstaben.

I marts 2022 trak Novus Technical Services sig helt ud, og vi rådgav H&MV i forbindelse med en stor investering fra Exponent. Kapitalfonden i London købte en majoritetsandel, mens ledelsen i H&MV beholdt en betydelig minoritetsandel.

Vi spillede en central rolle i transaktionen og identificerede nøglesynergier, som kunne understøtte H&MV’s igangværende projekter og kraftige vækst. På blot ét år efter investeringen fordoblede virksomheden sin omsætning til 400 millioner euro i 2023 og står nu godt rustet til at fortsætte sin vækst.

image 103

“Clearwater har arbejdet tæt sammen med H&MV gennem de sidste 10 år og opbygget et tillidsfuldt og værdifuldt forhold gennem fire transaktioner indtil nu. De har fulgt os på hele rejsen – fra vi var en virksomhed med under 50 medarbejdere til i dag, hvor vi er over 1.000. Deres brede netværk og evne til at finde den rette partner på det rette tidspunkt har igen og igen vist sin værdi – fra vores første MBO med støtte fra MML i 2015, til partnerskabet med Exponent i 2022 og opkøbet af Skanstec.

Gennem alle årene har Clearwater været vores betroede rådgiver og fulgt os på rejsen fra lokal underleverandør til en førende europæisk HV-specialist. Vi vil gerne takke John, JD og hele Clearwater-teamet for altid at være til stede og for deres ekspertise og rådgivning.”

PJ Flanagan, CEO, H&MV Engineering

 

Clearwater – en rådgivning til forskel

 

1 Strategisk rådgivning med fokus på en alternativ løsning, der på lang sigt styrkede ledelsesteamet

2 Dyb faglig og teknisk ekspertise i hver enkelt transaktion

3 Omfattende analyse og aktivering af Clearwaters netværk for at identificere muligheder

4 Langvarige og tillidsbaserede relationer

Rådgivere

city night showing power grid ML1
TMIC jpg v2

Opbygning af langsigtede relationer: sådan understøtter vi Ingersoll Rands fortsatte ekspansion i Italien

Ingersoll Rand køber Termomeccanica Industrial Compressors og Adicomp

excavation trench on city street

Bygget til det, Irland har brug for: GMC's næste kapitel med TowerBrook

Rådgiver for Ingersoll Rand ved købet af 100 % af aktiekapitalen i Termomeccanica Industrial Compressors og dets datterselskab Adicomp fra Termomeccanica S.p.A.

shutterstock 1947954271

Held i uheld. En ny diamant i svensk industri

M&A-rådgiver for Latour og Serendipity ved salget af Diamorph til Epiris

used cardboard paper recycling secondary raw

Kartonbranchen tænkte ud af boksen og styrkede sin position i Europa

M&A-rådgiver for WEIG ved finansiering af opkøbet af Buchman

image 86

Familiearv møder global ambition

M&A-rådgiver for PR Electronics ved salget til Kirk Kapital og AGIC Capital

shutterstock 403805797

Papir, partnerskab og perfekt match

M&A-rådgiver for Skjern Paper ved salget til Sonoco