Transaction

PlusCoat solgt til DOT

Transaction

PlusCoat solgt til DOT

Sell-side

Undisclosed

Role

Rådgiver for PlusCoat ved salget til DOT ejet af Kirk Kapital

Sector

Industrial & Chemicals

Region

Denmark

Vi har rådgivet PlusCoat, som er førende leverandør af industriel overfladebehandling, ved salget til DOT, som er en nordisk platform inden for overfladebehandling og ejet af investeringsselskabet Kirk Kapital. 

PlusCoat er en full-service-leverandør af industriel overfladebehandling med tre lokale faciliteter på Fyn i Ejby, Faaborg og Svendborg. PlusCoat er Danmarks eneste udbyder af E-coating, men tilbyder også vådlakering, pulverlakering og andre industrielle overfladebehandlinger. 

DOT har opnået en markedsledende position gennem en succesfuld opkøbsstrategi og driver i dag 10 faciliteter i Danmark, Sverige og Norge. DOT tilbyder et bredt udvalg af overfladebehandlingsløsninger, herunder galvanisering, pulverlakering, vådlakering og metallisering. Koncernen er kendt i branchen for sin høje kvalitet, effektive logistik med korte leveringstider og tekniske ekspertise i rådgivningen af sine kunder. 

Kirk Kapital er et investeringsselskab ejet af Kirk Johansen-familien, efterkommere af Lego Groups grundlægger Ole Kirk Christiansen. Selskabet forvalter over 3,5 mia. euro og fokuserer på strategiske og finansielle investeringer. 

Efter transaktionen bliver PlusCoat en del af brandet DOT Colors og skal fungere som den nye platform inden for maling i koncernen, hvor DOT’s nuværende facilitet inden for feltet, DOT Steel Coating i Stilling, vil blive konsolideret. Alle de tidligere ejere fortsætter i fremtrædende ledelsesroller i den nye struktur.

PlusCoat industrial painting

Vi er rigtig glade for det nye partnerskab, vi nu har indgået med DOT. Og vi er kommet frem til nogle rigtig gode rammer, som, vi er sikre på, vil bane vejen for en stærk udvikling. Det er første gang, vi er med i en salgsproces, og det har været helt afgørende at have et så kompetent og behageligt team med som Clearwater, som vi, gennem alle processens faser, har haft en god sparring og tæt dialog med.

Marcello La Pia, medejer, PlusCoat

Det har været en spændende proces at være med til at støtte Plus-Coat gennem salget til DOT A/S. I en meget fragmenteret branche er vi sikre på, at PlusCoat, som nu er en del af det nye DOT Colors, bliver en fantastisk platform til yderligere oprulning af industrilakeringsvirksomheder i Skandinavien. Vi har værdsat det tætte samarbejde med både sælger og køber, og vi er overbeviste om, at der er et godt både personligt og forretningsmæssigt match, som vil sikre en succesfuld vej frem. Vi ser frem til at følge deres vækstrejse og nye eventyr.

Jesper Agerholm, Partner, Clearwater

Advisers

Transactions