Transaction

Clearwater har rådgivet Vital Petfood Group ved salget af dyrefoderdivisionen til United Petfood

Transaction

Vital Petfood Group solgt til United Petfood

Sell-side

Undisclosed

Role

Rådgiver for Vital Pet food Group ved salget til United petfood

Sector

Consumer

Region

Denmark

Clearwater har rådgivet ejerne af den danske dyrefoderproducent Vital Petfood Group (VPG) ved salget af virksomhedens dyrefoderdivision til den belgiske dyrefoderproducent United Petfood.

VPG blev stiftet i 1993 som producent af tørfoder til hunde og katte med produktion i Danmark og har derudover en division med produktion af fedtbolde til fodring af fugle i det fri. VPG er del af Nordic Pet Care Group, et porteføljeselskab i investeringsselskabet MS2 Invest, og førende inden for udvikling og distribution af foder til kæledyr i de nordiske lande. VPG har en unik markedsposition som den største danske private label-producent af højkvalitets tørfoder til hunde og katte. Samtidig assisterer VPG i udvikling og produktion af foder for nogle af de førende nordiske brands inden for dyrefoder og -snacks.

Belgiske United Petfood producerer tørfoder, vådfoder og snacks til hunde og katte til kunder over hele verden. Virksomheden har 23 fabrikker på tværs af Europa, eksporterer til mere end 95 lande globalt og er ejet af den hollandske kapitalfond Waterland Private Equity.

Investeringen gør det muligt for United Petfood at ekspandere i de nordiske lande, hvor VPG’s fabrik i Ølgod bliver omdrejningspunkt for produktionen. Samtidig vil VPG nyde godt af United Petfoods position i Europa og af den brede erfaring med drift fra flere forskellige fabrikker.

pets cat dog VPG

Vi har haft et stærkt og tæt samarbejde med Clearwater fra de første skridt i processen. Clearwater-teamet har været på bolden konstant, og vi har hele vejen igennem processen haft den rette senior attention til opgaven. Man mærker, at teamet er meget erfarne i alle delprocesserne af et salg af en virksomhed og har et højt fagligt niveau i de kritiske faser. På det personlige plan har vi nydt godt af Clearwater-teamets ligefremme og nede på jorden attitude, som har faciliteret et rigtigt godt samarbejde med alle involverede.

Per Christensen, ejer og CEO, MS2 Invest
pets cat dog VPG

Det har været en fornøjelse at rådgive ejerne i salget af VPG’s dyrefoderdivision til United Petfood. Processen har været kompleks, da det ikke er hver dag, man som rådgiver får til opgave simultant at gennemføre en struktureret salgsproces, adskille to forretningsenheder og etablere et fremadrettet leverandør-/kundeforhold. Det har været meget lærerigt, og hvis der er noget, som vi til stadighed ønsker som mennesker, så er det udfordringer og læring. Vi er overbeviste om, at virksomheden går en lovende fremtid i møde som del af en stor europæisk spiller i industrien.

Jakob Tolstrup Kristensen, partner, Clearwater

Advisers

Transactions