Transaction

Clearwater har rådgivet AH Metal Solutions ved salget til Associated Spring ejet af One Equity Partners

Transaction

AH Metal solutions solgt til Associated Spring ejet af One Equity Partners

Sell-side

Undisclosed

Role

Rådgiver for AH Metal Solutions ved salget til Associated Spring ejet af One Equity Partners

Sector

Industrial & Chemicals

Region

Denmark

Vi har rådgivet AH Metal Solutions (AH), som producerer specialtilpassede metalkomponenter med meget høj præcision, ved salget til amerikanske Associated Spring, der er ejet af kapitalfonden One Equity Partners. 

AH er stiftet i 1975 og er specialist inden for mikrometalkomponenter produceret ud fra forskellige metoder som præcisionsstansning og dybtrækning. AH har et tæt samarbejde med en række internationale kunder i attraktive segmenter i medico- og bilindustrien og leverer blandt andet komponenter til EKG-apparater og komponenter til elbiler.

Associated Spring er stiftet i Connecticut, USA, og er en global spiller inden for specialfremstillede komponenter. Selskabet blev i starten af 2024 opkøbt af kapitalfonden One Equity Partners og har i dag over 800 medarbejdere fordelt på seks produktionsfaciliter i Nord- og Sydamerika, Europa og Asien. 

I det nye partnerskab vil AH bidrage til at styrke Associated Springs tilstedeværelse i Europa, og Associated Spring vil bidrage til AH’s fortsatte vækst og udvikling i både eksisterende og potentielle nye markeder. 

Metal components design

Jeg er ikke i tvivl om, at vi er endt ud med den helt rette partner i Associated Spring, der har et oprigtigt ønske om at investere i os og alt det, vi kan, fremfor blot at få del i et afkast. De har en plan, som hurtigt stod tydelig for os, da teamet hos Clearwater præsenterede os for dem. Da jeg begyndte at gå med salgstanker og rakte ud til mit netværk, lød det, at ”Clearwater er kendt for at have glade købere og glade sælgere.” Og det kan jeg nu kun tilslutte mig. Det kan være en overvældende proces at sælge sin virksomhed, hvis man ikke har prøvet det før, men jeg ser tilbage på et forløb, hvor vi er blevet ført rettidigt og med fast, men samtidig meget hensynsfuld, hånd hele vejen frem til et succesfuldt salg.

Jesper Høvelskov, CEO og medejer, AH Metal Solutions

AH Metal Solutions er et eksempel på en virksomhed, der med sine helt unikke nichekompetencer har formået at opbygge en loyal kundeportefølje i attraktive vækstbrancher inden for blandt andet life science og automotive og fordoble sin størrelse alene inden for de sidste tre år. I partnerskabet med Associated Spring får AH endnu flere kræfter til at styrke sin organisation og position, mens Associated Spring får indfriet sine ambitioner om at få større fodfæste i Europa. Vi glæder os til at følge det stærke partnerskab fremover.

Stig Windeløv, Associate Partner, Clearwater

Advisers

Transactions