Clearwater har rådgivet NN Markedsdata ApS (NN Markedsdata) ved salget til den kapitalsfondsejede virksomhed Bisnode A/S (Bisnode). Sælgerne omfatter Poul Thyregod, Thyregod Invest ApS og Per Kirchner, Kirchner ApS.
NN Markedsdata blev grundlagt i 1997 og har en stærk position inden for kredit- og marketingdata samt datadrevne konsulentydelser i Danmark. NN Markedsdata har i de senere år oplevet bemærkelsesværdig vækst i omsætning og indtjening og er blevet den førende virksomhed inden for sit felt i Danmark.
Køberen, Bisnode, er en førende europæisk data- og analysetjenestevirksomhed med aktiviteter i 18 lande og 2.400 medarbejdere. Opkøbet af NN Markedsdata er det seneste i en række strategiske opkøb foretaget af Bisnode i Danmark for at styrke forretningen inden for forbrugerdata. Siden 2012 har selskabet blandt andet opkøbt InfoDirekt, Debitor Registret og DKS Skyldnerregister for at levere kredit- og markedsføringsinformation om både virksomheder og private forbrugere i Danmark.