Clearwater har rådgivet Firtal Group ApS (Firtal), ejer af en portefølje af webshops inden for helse- og skønhedsprodukter, ved salget til Matas A/S (Matas).
Firtal er en førende e-commerce-virksomhed med aktiviteter primært inden for udvalgte nichevertikaler. Firtal har med succes udviklet en kultur, der favner innovation og iværksætteri gennem udviklingen af sine talentfulde medarbejdere, hvilket har gjort virksomheden til en frontløber inden for e-commerce. Firtal driver ni forskellige nichebaserede webshops, hvoraf den største er Helsebixen.dk, en anerkendt førende dansk aktør på online-markedet for helseprodukter.
Matas er en stor retailer indenfor helse- og skønhedsprodukter i Danmark med et særpræget one-stop butikskoncept, der tilbyder et bredt sortiment af helse, beauty og personal pleje. Matas-kæden består af cirka 280 butikker i Danmark samt en webshop.