Clearwater har rådgivet Cito IT A/S (Cito), leverandør af branchespecifikke softwareløsninger til apoteker, ved salget til Vitec Software Group AB (Vitec).
Cito er frontløber inden for udvikling, salg og support af softwareløsninger til apoteker i Danmark. Selskabets stærke omdømme på det danske apoteksmarked bygger på evnen til at udvikle og implementere løsninger i tæt samarbejde med kunderne. Virksomheden leverer innovative løsninger, der understøtter og optimerer apotekernes arbejdsgange og tilpasser sig branchens konstante ændringer og regulatoriske krav.
Vitec, der er noteret på Nasdaq Stockholm, er markedsleder inden for vertikal markedssoftware i Norden. Selskabet har cirka 600 medarbejdere og opererer i Danmark, Finland, Norge og Sverige.