Transaktion

Clearwater har rådgivet CUBIC ved salget til Rockwell Automation

Transaktion

CUBE solgt til Rockwell Automation

Salg

Undisclosed

Rolle

Rådgiver for CUBIC ved salget til Rockwell Automation

Sektor

Industrial & Chemicals

Område

Danmark

Clearwater har rådgivet CUBIC, som er specialiseret i produktion af modulsystemer til konstruktion af eltavler, ved salget til verdens største virksomhed dedikeret til industriel automatisering og digital transformation, Rockwell Automation (Rockwell).

CUBIC er stiftet i 1973 i Brønderslev, hvor virksomheden stadig har sit hovedkvarter og er ledende inden for effektive og fleksible modulære kabinetsystemer til elpaneler i hurtigvoksende industrier såsom vedvarende energi, datacentre og generel energiproduktion. CUBIC har et stærkt globalt fodfæste og kundegrundlag i Europa, Asien og Latinamerika og produktion i Polen, Indien og Kina og beskæftiger ca. 500 specialiserede medarbejdere verden over.

Børsnoterede Rockwell har sit hovedkvarter i Milwaukee, Wisconsin og er en global leder inden for industriel automatisering og digital transformation og servicerer kunder i mere end 100 lande.

Det nye partnerskab gør det muligt at kombinere CUBICs ekspertise inden for modulære systemer med Rockwells produkter og industriekspertise og dermed tilbyde kunderne hurtigere time to market og mulighed for bredere anvendelse af intelligent styring og automatisering, der samtidig genererer data, der kan bruges til styrket bæredygtighed og produktivitet. Med købet af CUBIC opnår Rockwell samtidig en stærkere position i Europa, Asien og Latinamerika og en bredere markedsadgang inden for vedvarende energi og datacenter-løsninger.

Transaktionen afventer myndighedsgodkendelse og forventes gennemført inden udgangen af 2022.

CUBIC panels

Rådgivere

Transaktioner